Ny klient i retshjælpen

Du kan kontakte os telefonisk på 70 22 22 42, hvor du kan fortælle en af vores dygtige sagsbehandlere om din problemstilling. I nogle tilfælde kan vi besvare dit spørgsmål i telefonen, men oftest undersøger vi din sag, så vi kan sikre os, at du får et godt og velargumenteret svar. I de tilfælde, hvor vi har behov for at skulle søge aktindsigt i sagsakter kræver det, at vi fremsender en fuldmagt til dig, som du skal udfylde, og returnere til Krims Retshjælp. Fuldmagten giver Krims Retshjælp lov til at handle på dine vegne og kunne repræsentere dig. Du vil blive tilknyttet en sagsbehandler, som vil behandle din sag, og denne kan du kontakte én gang om ugen, når denne har vagt.