Besøg i fængslerne

Krims Retshjælp kommer med jævne mellemrum i de danske lukkede fængsler herunder Enner Mark Fængsel og Herstedvester Fængsel.

På vores besøg tager vi 2-4 sagsbehandlere afsted herunder vores jurist, som rådgiver både nuværende som nye klienter. På disse besøg har vi mulighed for at snakke fortroligt med klienten, og flere af vores klienter er glade for at møde os, så de ved mere om, hvem vi er.

Proceduren er forskellig fra fængsel til fængsel, men man er altid velkommen til at kontakte os, hvis man vil forhøre sig om vi har besøg i et bestemt fængsel, og om man kan blive skrevet på listen til en uforpligtende snak.

Krims Retshjælp modtager finansiel støtte fra TrygFonden til dette projekt.